Valdemar Atterdag

Valdemar Atterdag var konge og han havde 6 børn, sammen med Helvig. Han var konge i år 1940 – 1975. Han blev 55 år gammel, hen blev født i 1320 og døde 1375. Han var søn af Christoffer d. 2. 

Martin Luther Frida

Martin Luther

· Hvem var Martin Luther?

Martin Luther var en tysk mand der havde en stor betydning for kristendommen.
Han blev født d. 10. november 1483 i byen Eisleben, der ligger i Tyskland.
Han blev præst i augustiner-eremiternes orden, og det gjorde at han fik en grundig katolsk uddannelse. Det førte også til at, han blev professor ved universitet i Wittenberg (som også ligger i Tyskland).


· Martin Luther var munk, men hvorfor gjorde blev han egentligt det?

Martin Luther blev munk, fordi at han engang blev ramt af et lyn, han ville måske ikke overleve. Det vidste han godt selv. Så han sagde til gud, at hvis han lod ham overleve ville han blive munk. Martin Luther overlevede, og blev derfor munk.


· Hvorfor havde Martin Luther sådan en stor betydning for kristendommen?

I middelalderen var det den katolske kirke, der havde størst magt og der var mange regler (de fleste var ret så strenge). Man skulle f.eks. Betale aflad til Kirken og hvis man ikke gjorde det, kom man ikke i himlen.
Martin Luther protesterede bl.a. begrund af det. Han syntes ikke at det var i orden, at man skulle betale for at komme i Himlen.

Martin Luther havde også en stor betydning, fordi han oversatte bibelen fra Latinsk til Tysk. Det gjorde at troen udbredte sig, og at alle kunne læse biblen i Tyskland (det var kun munke osv. Der kunne latinsk).

Religion i middelalderen marius

                                                Kristendommen



      Katolismen                                                                                                Protestantisme


Der er to hovedretninger i Kristendommen, nemlig Katolismen og Protestantismen, i starten af middel alderen var hele Danmarks befolkning katolikker, det var Martin Luther der i 1517 reformerede kristendommen, og sørgede for at næsten alle blev protestanter.

Katolismen:

I starten Middelalderen var næsten alle mennesker katolikker i Danmark. Det betød at man troede på Gud, Jesus, og Jomfru Maria. Man skulle derfor overholde nogle bestemte regler, som f.eks. at gå i kirke hver søndag. Man måtte heller ikke slå ihjel, bande, eller slå hinanden. Der var mange regler man skulle overholde. Hvis man skulle blive tilgivet, skulle man betale penge til kirken dengang. Alle messerne i kirkerne blev holdt på et sprog kaldet Latin. Det var kun præster og få ordensfolk der kunne forstå det. Bibelen, som var en bog, hvor mange historier stod i, som de troede på, var også på latin. Først senere blev den oversat til dansk. Man troede også på at man kunne komme i Himlen eller Helvede efter man døde. Hvis man havde gjort en masse forkerte ting, kunne man ende med at komme i Helvede, men hvis man havde gjort en masse gode ting, kunne man komme i Himlen. 

Protestantismen:

Protestantismen var meget anderledes i forhold til katolismen. Martin Luther syntes det var forkert man skulle kunne betale penge til kirken, og så kunne man undgå at komme i helvede - eller i værtfald gøre sin straf kortere. Martin Luther syntes heller ikke man skulle betale skat (10% af al indkomst) til kirken. Martin Luther mente at hvis man bare troede på gud, havde man ret til at være kristen.

Historie Middelalder loke

http://www.youtube.com/watch?v=y_2ei1USsAI&feature=youtu.be

Harry Potter dukketeater

Oluf 2.

Oluf 2.
Oluf 2. var søn af Håkon 6. og Magrete 1. af Norge. Han er født december 1370 og døde 3. August 1387. Han er Magrete 1.s eneste søn, og hun styrede landet, mens han var barn. Da Oluf 2. blev født, var hans morfar, Valdemar 4. Atterdag, konge af Danmark, og han havde ingen sønner. Derfor var det sikkert, at han skulle arve den norske trone, men det var ikke sikkert, at han skulle være konge af Danmark.
Da Valdemar 4. Atterdag døde i 1375, rejste Margrethe og Oluf til Danmark.
Som 6-årig blev Oluf 2. valgt til Danmarks konge, men i de første år var det Margrethe 1. Fire år senere døde Olufs far, og Oluf arvede den norske trone. Norge og Danmark havde nu den samme konge.

Bolig i middelalderen I middelalderen byggede næsten alle med træ, men senere begyndte man at bygge med bindingsværk for det var nemmere og billigere. Det var kun de rigeste folk der kunne bygge med sten.

Fremgang for befolkningen Frem til omkring 1640 blev levevilkårene bedre. De almindelige bønders gårde var så store, at de kunne give familien mad, og betale afgifter. Det betyder ikke at de levede i luksus men at de havde råd til alt det nødvendige.

Sygdom og hygiejne Sygdomme kunne ramme en når som helst. Børnedødeligheden var høj, det betyder at børnene kunne nemt og hurtigt få en sygdom. Selv de kongeliges børn. Christian 4’s 21 børn døde, inden de fyldte 3 år.

<><><><> <><><><> ·         Vidste du at? I middelalderen blev 'ploven' opfundet. ·         Hvad er 'ploven'? Man bruger en plov til at gøre jorden løs, og vende den. Det er et redskab man bruger ude i marken.         <><><><> <><><><> ·         Vidste du at?     I middelalderen blev 'hjulet' opfundet.     ·         Hvad er 'hjulet'?     I ved sikkert godt hvad et hjul er, men det er en rund ting Der bliver brugt til at køre ting rundt.         <><><><> <><><><> ·         Vidste du at?     I middelalderen blev 'kærren' opfundet.     ·         Hvad er 'kærren'?     I middelalderen brugte man 'kærren' til at     putte ting ovenpå og køre rundt, det gjorde det nemmere for folket at slæbe rundt på tingene. Levevilkår i middelalderen: I dag er vi vant til at bo i vores eget hus eller lejlighed, med vores eget toilet, rent vand og varme. Men i middelalderen var det anderledes. De fleste mennesker var ikke særlig rige og måtte derfor tænke over, hvad de ville bruge deres penge til. De fleste mennesker i dag kan godt lide, at tage et varmt bad, så man ikke lugter og er beskidt. Men i middelalderen kunne man ikke bare dreje på et håndtag og få vand ud i massevis. Derfor gik de fleste mennesker kun i bad to gange på en måned. I dag ville vi jo synes, at det var lidt ulækkert, hvis der var en der kom i skole og kun havde været i bad to gange, på en hel måned. Men sådan var det altså. Penge var vigtige. Derfor var der også forskel på hvordan husene så ud. Der var huse i træ og huse i sten. Forskellen på de to slags huse var, at det ene kostede flere penge end det andet. Sten var det som kostede flest penge og det var kun dem, med allerflest penge, der havde råd til at købe sten. Dem med allerflest penge blev kaldt "adelsmænd" eller "stormænd" og når de byggede huse, så var det nogle kæmpemæssige af slagsen. Når man havde mange penge, skulle man også vise det og det gjorde de   med alle deres store huse. De mere almindelige mennesker havde ikke penge til, at bygge store huse eller borge. Derfor byggede de deres huse i træ. Træet var meget billigere end sten og sådan kunne de spare på deres penge, så de også havde råd til mad og dyr. I middelalderen var man nødt til, at arbejde hårdt, for at tjene penge til et hus, dyr og mad. Bonden måtte hver dag ud i marken og passe sine marker, fra morgen til aften. Anderledes var det med dem der havde mange penge, altså "stormændene". De kunne læne sig tilbage og nyde, at de havde mange penge og bare slappe helt af. De folk der boede i byer, måtte ligesom i dag, købe og sælge ting. Ikke helt ligesom i dag, hvor vi bare går ned på Østerbrogade og handler ind. Man købte nemlig ind på markeder, hvor det hele var mere ragnarok.

Religion og tro

Skriftemål og Aflad

Aflad:

Er et begreb i den romersk-katolske kirke.  Afladen opstod i omkring år 1035. Man kan betale en hvis sum penge, og så kan man formindske den tid man skal være i skærsilden. Man får Guds tilgivelse for den synd man har begået, men selvom man er blevet tilgivet skal man stadig sone en straf, den straf kaldes den timelige straf. Timelig betyder at den er af målt i tid og ikke evig.

Skriftemål:

Er hvor at man bekender sine synder til en præst og får tilgivelse af Gud. Det er kun i den katolske kirke man kan skrifte.  Man skal mindst skrifte en gang om året, gerne før påske eller jul. Man sidder i en præstestol når man skrifter, hvor man ikke kan se præstens ansigt, kun høre hans stemme. Når man har bekendt sine synder til præsten, får man en bod. En bod, er en ting man skal gøre, for at blive tilgivet. Det kan være at skulle bede nogle bønner eller sige undskyld til en person, hvis man nu har slået en.  Præster, biskopper og paven skrifter også.

Konge/Droning gruppe

Konge/Droning gruppe

Håkon 6

Håkon d. 6 Magnusson er født i 1340-1380. Håkon blev kun 40 år.

Håkon blev konge af Norge da han var 4 år.

Håkons far hed Magnus Eriksson Smek, han var konge af Sverige.

Håkon d. 6s bror hed Erik 12 Magnusson og han levede fra 1339-1359. Erik blev kun 20 år.

Erik blev konge af Sverige i 1344, samme år som Håkon blev konge af Norge

Håkon blev gift som 18 årig med Magrethe 1.

Magrethe var kun 6 år da hun blev gift med Håkon d. 6

Konge/Droning gruppe

1.      Margrethe I

2.      Valdemar Atterdal

3.      Oluf II

4.      Håkon d VI

Konge/Droning gruppe

Margrethe I

Margrethe blev født i marts 1353 og hun døde i oktober 1412.

Hun var regent i Danmark fra 1375 til 1412. En regent er en der styre landet.

Margrethe blev forlovet med Håkon 6. fra Norge, hun blev forlovet da hun var 6 år gammel og gift som 10-årig.

Margrethe og Håkon fik en søn. Da Valdemar Atterdag (Margrethes far) døde havde Danmark brug for en ny konge. Margrethe var en kvinde så hun kunne ikke blive konge. Margrethes søn, Oluf, var kun 4 år, så han var lidt for lille til at blive konge. Der var ingen andre muligheder, så Oluf blev nødt til at blive konge. Margrethe skulle så hjælpe hendes søn. Da Margrethes mand døde, skulle der også en ny konge i Norge, den eneste til at overtage tronen var Oluf der nu var 10 år. Han blev konge og Margrethe blev hans hjælper igen. Oluf døde 16 år gammel og efter det valgte statens øverste ledelse at Margrethe I skulle være regent for Danmark og Norge, det var hun indtil hun døde.

Margrethe blev døbt og begravet i Roskilde domkirke.